Søg

Følg vejenes tilstand på vintertrafik.dk eller app’en Vintertrafik

I denne vintertid kan være en god ide at tjekke tilstanden på vejene, før man bevæger sig ud i trafikken.
16. januar 2017
vinterapp.jpg


På vintertrafik.dk finder man Vejdirektoratets kort over vintertrafikken, hvor alle relevante informationer om vejene gennem hele vinteren er samlet. 

Her kan man blandt andet finde oplysninger om:
  • Glatte veje i sit lokalområde
  • Tidspunktet for seneste saltning eller snerydning
  • Luft- og vejtemperatur
Derudover kan man følge saltsprederne og sneplove via små ikoner på kortet, så man kan se, hvor der bliver saltet og ryddet sne i det konkrete øjeblik.​

”Vores kort rummer i det hele taget alle de informationer om vejenes tilstand, som man som trafikant har brug for, før man kører ud i på vejene om vinteren,” siger områdechef Charlotte Vithen fra Vejdirektoratet.

Charlotte Vithen tilføjer, at man også kan følge tilstanden på vintervejene via Vejdirektoratets app Vintertrafik, hvor man kan ’følge’ sin kommune og få en pushbesked, når der påbegyndes saltning i ens område.

”Her kan man desuden hurtigt zoome ind på de lokale strækninger og få et overblik over deres aktuelle tilstand i vintervejret. Så er man godt forberedt, når man sætter sig bag rattet,” siger Charlotte Vithen.


Hent app’en Vintertrafik til Iphone eller Android.

Yderligere oplysninger:
Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, tlf. 7244 3032, mail: man@vd.dk
Områdechef Charlotte Vithen, tlf. 7244 3050, mail: cv@vd.dk

​​​
Oprettet
16-01-2017.
Senest opdateret
16-01-2017.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index