Søg

Er du klar til at møde en 2 minus 1 vej?

Mange kommuner har taget de såkaldte 2 minus 1 veje til sig, så når du kører på tur gennem små hyggelige landsbyer i sommerlandet, kan du pludselig befinde dig på en af de et-sporede 2 minus 1 veje. Bliv klogere på, hvordan du kører på vejen.
29. juni 2016
2minus1c.png
”Hvis vejen snævrer ind til kun én vognbane for begge retninger, er der ingen grund til at gå i panik,” siger Marianne Foldberg Steffensen, leder af Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling.
 
”Man sætter bare farten lidt ned, trækker ind på midten af vejen og holder ekstra øje med modkørende og bløde trafikanter, så man kan passere hinanden i ro og mag, mens man kører på strækningen,” fortsætter hun.
 
På en 2 minus 1 vej er der kun ét spor for bilisterne, selvom der er trafik i begge retninger. Vejtypen anlægges derfor kun på veje med begrænset trafik, og hvor hastigheden er lav.  ​
 
”Det er afgørende, at 2 minus 1 veje kun anlægges, hvor de fysiske forhold og trafikmængden er egnet til det, derfor er det ikke veje, man vil se alle steder. Men når 2 minus 1 veje bruges de rigtige steder, er det en fin vejtype, der forbedrer sikkerheden på vejen. Danskerne skal vænne sig til at køre på dem, og det er vigtigt at huske, at man som bilist skal sætte farten ned, da det er en smal vej med risiko for modkørende,” siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM.

Er du i tvivl om, hvordan du skal køre på en 2 minus 1 vej, så se vores film her.
​​​
Her-kan-du-for-eksempel-møde-en-2-minus-1-vej.jpg


​​
 

 Gode råd til bilister

 
Kør på midten af vejen og træk kun ud på kantbanen, hvis der er modkørende bilister. 

Sæt farten ned, så du kan nå at reagere i god tid på modkørende.

Vær opmærksom på cyklister og fodgængere – især hvis du skal passere en modkørende bilist.  
 
 

 Gode råd til cyklister

 

Kør på kantbanen, som du ville køre på enhver anden vej, men vær opmærksom på, at du skal dele området med andre trafikanter. 

Sæt farten ned, hvis du skal passere en fodgænger, der går på kantbanen.

Oprettet
28-06-2016.
Senest opdateret
30-06-2016.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index