Søg

Det store driftsudbud er offentliggjort

Vejdirektoratet har startet sit store driftsudbud, der skal sikre, at de 3.800 kilometer statsveje herhjemme også fremover bliver holdt i god stand til de skarpeste priser på markedet.
15. marts 2017
GAB3031_VDsalby_194_tif.jpg

”De store veje herhjemme har en kæmpe betydning for samfundet. Det er dem, der binder Danmark sammen, og de bruges af et stigende antal trafikanter. Derfor er det helt afgørende, at de bliver holdt i god stand,” siger områdechef Michael Ebbesen fra Vejdirektoratet.

Formålet med vores store driftsudbud er at sikre en optimal drift af vejene til de skarpeste priser på markedet.”

Udbuddet har en samlet værdi mellem 350 – 400 millioner kroner årligt afhængigt af den politiske bevilling. Det består af 43 entrepriser, der skal udvælge de virksomheder, der fra 2018 og fire år frem skal stå for den løbende drift af statsvejene. Herunder renholdelse, reparationer af asfaltbelægninger og skilte samt drift af mekaniske og elektriske installationer og anlæg.  

Læs mere om udbuddet.

​​
Oprettet
15-03-2017.
Senest opdateret
15-03-2017.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index