Søg

Banebrydende autoværn skal sluge trafikstøj

Kan et autoværn andet end at sikre bilerne - kan det fx også dæmpe støj? Det skal et forsøg give svaret på, når Vejdirektoratet sætter det første eksemplar af et nyt, dansk autoværn op.
02. februar 2017
​Forsøget skal vise, hvor stor en effekt det særlige støjdæmpende autoværn har på støjen, og hvordan det fungerer i en virkelig situation over en længere periode.

NAG_3.jpg
Hullerne i autoværnet og kassetten med rockwool lukker støjen ind. Bagsiden af kassetten er lukket, så mest mulig af støjen absorberes. Klik på grafikken for visning i stor version. Grafik: NAG1

Første strækning, der får glæde af den nye type autoværn, er Pårup vest for Silkeborg, hvor der i februar bliver sat 800 meter af autoværnet op på Viborgvej.

Pårup ligger langs den stærkt trafikerede Rute 13, hvor de lokale borgere er generet af trafikstøjen. Det er netop i sådanne situationer, at støjværnet forventes at have den største effekt, fortæller Jette Voigt, der er projektleder i Vejdirektoratet.

Store perspektiver
”Placeringen af et støjdæmpende autoværn tæt på vejen og dermed trafikstøjen vil helt givet have en effekt for de nærmeste huse. Hvor stor effekten er, vil vores forsøg fortælle mere om. Men dette autoværn kan have store perspektiver for vores indsats mod støj,” siger Jette Voigt.​

Det støjdæmpende autoværn er udviklet af NAG1 i samarbejde med Rockwool, Volkmann & Rossbach og RMIG. Autoværnet bestod i december en eksamen i sikkerhed efter en grundig crashtest i Italien.

Se crashtesten i denne film.​


​​​
Oprettet
02-02-2017.
Senest opdateret
02-02-2017.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index