Søg

Anlægslov om ny fjordforbindelse

Folketinget vedtog den 18. december anlægsloven for en ny fjordforbindelse ved Frederikssund.
19. december 2014

Fjordforbindelsen.jpg

Med loven har Folketinget endeligt besluttet, at der skal anlægges en motortrafikvej syd om Frederikssund, og at en del af vejen anlægges som en højbro over Roskilde Fjord.

For Vejdirektoratet betyder anlægsloven, at arbejdet med at projektere vejen og broen nu kan fortsætte.

Næste skridt er at lave et mere præcist forslag til, hvordan vej og bro skal ligge og se ud. Vejdirektoratets forslag bliver derefter vurderet af den uvildige Statens Ekspropriationskommission ved to såkaldte besigtigelsesforretninger, og det er denne kommission, der i sidste ende godkender projektet.

Den præcise tidsplan for besigtigelser og efterfølgende ekspropriationer vil blive fastlagt i et samarbejde mellem Ekspropriationskommissionen og Vejdirektoratet.
 
Vejdirektoratet påregner at afholde et informationsmøde for borgerne i Frederikssund og andre interesserede i marts 2015.

Oprettet
19-12-2014.
Senest opdateret
19-12-2014.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index