Søg

Alssundbroen er nu mere trafiksikker

Vejdirektoratet har afsluttet arbejdet på Alssundbroen, som dermed er blevet mere sikker for både biler og bløde trafikanter.
04. december 2014

Alssund_kort_700.jpg

​Arbejdet på Alssundbroen blev sat i gang, efter strækningen over Alssundbroen og tilkørselsrampen ved Vestermark på Als i 2012 blev udpeget som en sort plet.

En sort plet er et sted på vejnettet, hvor antallet af trafikuheld vurderes at være signifikant højere end forventet.

Der var registreret uheld, hvor broens midterlinje blev overskredet, og det betød frontalsammenstød med modkørende. Desuden var der uheld i forbindelse med vognbaneskift ved tilkørselsrampen i vestgående retning.

Der er blevet etableret et midterautoværn hen over broen, og tilkørselsrampen er blevet ombygget til en traditionel sammenfletning med rute 8.

Desuden er sikkerheden forbedret for bløde trafikkanter på strækningen mellem Vestermark og rampetilslutningen til rute 8 ved etableringen af en midterhelle.

Vejdirektoratet vil i den kommende periode foretage eftertællinger af trafikken for at kunne evaluere, om projektet og ombygningen har virket efter hensigten.

Alssundbroen indgår i rute 8 og forbinder Sønderjylland med Als nord for Sønderborg.

Oprettet
04-12-2014.
Senest opdateret
04-12-2014.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index